Find inspiration her

Der findes meget lækkert tilbehør, så hvad går specielt godt til de små brødpakker? Empanadas kan indeholde alt muligt forskelligt, så der er masser af muligheder i forhold til at sammensætte en lækker menu med empanadas.

Læs meget mere her.

Det hurtige tilbehør

Først og fremmest lime! Masser af frisk lime er helt perfekt til empanadas. Del en empanada på midten og pres lidt frisk limejuice ned i den. I Latinamerika er lime et must til de fleste retter. Så skær nogle skiver og stil en skål på bordet.

Det næste på programmet er noget at dyppe i. Dips! Dips er perfekte til empanadas. De klassiske er en salsa og en avocado-mayo dip, og de går til næsten alle empanadas. En mere krydret dip et chimichurri, som er oliebaseret og fyldt med persille. Derudover kan man lave en oliven-mayo dip og en chili-mayo.

En frisk salat – med lime

Her går frisk limesaft igen. Derudover er latinamerikanerne glade for koriander og chili. Lad det ikke afskrække, hvis man ikke er et koriander-menneske. Enten hold tilbage på planten eller udbyt den med lidt persille. En af de mest klassiske salater fra Latinamerika er en tomatsalat, som også går skønt til empanadas. Bland finthakkede tomater, rødløg, chili (evt. habanero), koriander, en smule salt og peber og en masse frisk limesaft. Forholdene styrer du helt selv.

Kombi: Tomatsalat, avocado dip og frisk lime

Ovenstående er en kombination, man ikke går galt med! Det passer godt til alle empanadas og er simpelt og klassisk. Igen så styrer du selv forholdene med koriander og chili i tomatsalaten, så den passer dig bedst.

Lidt af det hele? Lav tapas med empanadas

Hvis du ikke helt kan beslutte dig, så sæt et helt tapasbord sammen med empanadas. Du kan dele empanadas på midten, så man kan prøve flere forskellige. Til tapasbordet kan du lave forskellige dips, salater, oliven, manchego-ost, brød, chorizopølse, frisk lime, og hvad du nu ellers har af lækkerier i køleskabet.

  • Lavet fra bunden
  • Egne opskrifter
  • Foodservice & detail
  • Stort udvalg & skøn smag