Hvad går godt til empanadas?

Den lille latinamerikanske brødpakke kan sættes sammen med mange forskellige smage. Den kan være aftensmad, frokost eller et hurtigt mellemmåltid. Vi har samlet lidt inspiration til jer med noget af vores yndlingstilbehør.

Lime!

Først og fremmest en skål med friske lime. Skær din empanada over på midten og pres lidt lime ned i den. Lime hører næsten til i hver en ret i Latinamerika.

Dips!

Mmm, vi elsker dips! Vi har samlet vores yndlings, og dem, som vi synes, går bedst til vores empanadas.

  • Salsa

    Salsa er frisk og spicy! Vi plejer at putte tomat, hvidløg, jalapeños, chili og forårsløg i en skål og blende sammen. I bedømmer selv, hvor meget chili og jalapeños, der skal i.

  • Avocado

    Den cremede dip og næsten et must-have! Vi blander avocado, persille og lime sammen. I smager selv til med peber og salt for den perfekte balance. Man kan også tilføje hvidløg og cremefraiche.

  • Chimichurri

    Den oliebaserede og krydrede dip! Vi putter persille, løg, eddike, olivenolie og peber sammen. Alt hakkes fint, evt. blendes, og giver en frisk og krydret dip.

  • Olive

    Til olivenfans! En simpel og velsmagende dip til alle jer, der elsker oliven. Vi blender Kalamata oliven og mayo sammen. I styrer selv forholdet mellem mayo og oliven.

Den simple salat

Mange salater går godt til empanadas. Vi har to anbefalinger til jer:

Majssalat

En majssalat giver et sprødt element til empanadas. I kan blande majs, finthakket peberfrugt, rødløg, lime, koriander, salt og peber. Helt simpelt og med en skøn smag!

Tomatsalat

Den her opskrift er meget simpel, og hvis du har rejst i Latinamerika, kan du helt sikkert genkende den. Bland finthakkede tomater, rødløg, chili (evt. habanero), koriander, en smule salt og peber og en masse frisk limesaft! I styrer helt selv forholdene – specielt i forhold til chili og koriander.

Tapasbordet

Empanadas er en skøn tilføjelse til tapasbordet! Hvis du har et skærebræt fyldt med lækkerier som fyldte oliven med mandler eller hvidløg, manchego-ost, gedeost, serranoskinke, ristet brød med olivenolie, små fyldte feberfrugte – vi kunne fortsætte et godt stykke tid endnu! Men på det her skærebræt passer empanadas perfekt ind.

  • Lavet fra bunden
  • Egne opskrifter
  • Foodservice & detail
  • Stort udvalg & skøn smag